logo-s.png

Arrangementer

Søvnkonference med insomni som hovedtema
16.11.18
Sted:

#DKSØVN2018: Søvnkonference med insomni som hovedtema.


Den 16. november holder Dansk Selskab for Søvnmedicin en heldagskonference i Glostrup med insomni som hovedtema. Vi er stolte over at kunne præsentere Dieter Riemann som keynote speaker. Han vil præsentere de nye europæiske guidelines for diagnose og behandling af insomni.

Konferencen henvender sig til et bredt udsnit af læger og psykologer og tilbyder en dag med den nyeste opdaterede viden om forskellige aspekter af insomni.

Formiddagen vil være reserveret oplæg om forskningsresultater inden for insomni, mens eftermiddagen vil bestå af aktuelle oplæg fra søvnforskningen uden emnebegrænsning.

Programmet vil være tilrettelagt med både danske og internationale forskere samt praktiserende på landets søvnmedicinske afsnit.

Konferencedagen vil blive afholdt i festsalen på Psykiatrisk Center Glostrup, der er 150 pladser i alt og prisen for deltagelse er 450 KR for ikkemedlemmer, mens medlemmer af selskabet kan deltage for 225 KR. Prisen er inkl. deltagelse, samt kaffe/the og frokost.

Programmet offentliggøres løbende. Tilmelding foregår til tilmelding@dssm.dk

Præsentér din forskning.

Hvis du har forskningsresultater, som er relevant for konferencen, vil vi gerne opfordre dig til at indsende et abstrakt på 100-150 ord med henblik på at kunne tilbyde dig en præsentation på konferencen. Du kan indsende abstract både omhandlende insomni (formiddagsprogrammet) og andre emner inden for søvnforskning (kortere oplæg til eftermiddagsprogrammet). Du kan sende dit abstract til Scientific Commitee Chair, Lone Baandrup på Lone.Baandrup@regionh.dk. Frist for indsendelse: 1.10.18.

Vi glæder os til at se dig som deltager eller som forsker med en præsentation.

Dansk Søvnmedicinsk Selskab.

www.dssm.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.