|
10/2-2012:I udkastet er anført, at inden henvisning til børne- og ungdomspsykiatrien skal "barnet/den unge (..) vurderes med henblik på graden af belastning og der bør tages stilling til om symptombilledet primært kan tilskrives miljøet med opdragelsesmæssige vanskeligheder, generelle eller specifikke kognitive vanskeligheder, eller
utilstrækkeligt pædagogisk tilbud."
ADHD er jo med fuldt overlæg defineret deskriptivt og ikke ætiologisk jf. det diagnostiske paradigmeskift, der blev indført med DSM III. Derfor er der nok brug for en tydeliggørelse af indholdet i dette afsnit.
I den forbindelse bør det vel understreges, at netop opdragelsesmæssige vanskeligheder og specifikke kognitíve vanskeligheder jo er overordentlig almindelige ved ADHD og at selve tilstedeværelsen af disse
vanskeligheder derfor på ingen måde taler imod, at kriterierne for denne udviklingsforstyrrelse er opfyldte.
Mvh Jon Arnfred
10/2-2012: Misbrug og udredning
Unge med et aktivt misbrug skal primært have behandling af dette, f.eks. i kommunalt regi, før ADHD-udredning foretages. Hvis den unge tydeligt er motiveret for en reduktion af misbruget og overholder misbrugsbehandlingen, kan ADHD-udredning iværksættes i et tæt samarbejde med behandlere fra misbrugscenteret.
Ved positiv effekt af ADHD-behandlingen er der klinisk erfaring for, at der er bedre chancer for at den unge fremover kan afstå fra at genoptage misbruget og ovennævnte samarbejde og kombinationsbehandling er derfor overordentlig vigtigt.
Der er i stigende grad enighed om, at Dual Disorders skyldes sværere psykisk lidelse, dette kan bl.a. læses i baggrundslitteraturen til revisionen til DSM V, herunder de nedenfor nævnte artikler af Bolton.
Hvis man fastholder at misbruget skal være behandlet før man starter udredning af ADHD, er der en stor risiko for at barnet aldrig når til denne udredning, da den grundlæggende ADHD, med hyppigt forekommende komorbiditet, vil betyde at det ikke er muligt at reducere eller ophøre misbruget, før der er iværksat relevant behandling af de psykiatriske forstyrrelser.
Derfor øger det anførte risikoen for at de børn og unge med den sværeste ADHD (og komorbiditet) ikke får relevant behandling, hvilket vil øge risikoen for forværring af de psykiske forstyrrelser.
REF:
Bolton JM Self-medication of mood disorders with alcohol and drugs in the National Epidemiologic Survey on Alcohol and Related Conditions. J Affect Disord. 2009 Jun;115(3):367-75. Epub 2008 Nov
Is Methylphenidate Like Cocaine? Studies on their pharmacokinetics and distribution in the human brain. Volkow, ND. Wang GJ. Arch Gen Psychiatry. 1995;52:456-463.
Comorbidity of ADHD and Substance Use Disorder (SUD): a neuroimaging perspective. Frodl T; J Atten Disord. 2010 Sep;14(2):109-20. Epub 2010 May 21.
Source
Does ADHD Predict Substance-Use Disorders? A 10-Year Follow-up Study of Young Adults With ADHD. Wilens T , Martelon KM. JAACAP, vol. 50, 6, June 2011, p 543-553
Department of Psychiatry, School of Medicine, Trinity College Dublin, Dublin 2, Ireland. frodlt@tcd.ie
Med venlig hilsen Mie Bonde
10/2-2012 Kære BUP-DK og forfattere!
Tillykke med den faglige retningslinie vedrørende udredning og behandling af ADHD. Den er moderne, kort og klar. Sproget er smukt og indholdet er dejligt autoritativt.
Jeg har enkelte kommentarer:
• Jeg mener også at speciallæger i neurologi kan påbegynde behandling af ADHD
• Nogle studier tyder på at Atomoxetin har mindre negativ indvirkning på indsovningen end Methylphenidat
• Diætbehandling - måske især af mindre børn - kunne nævnes.
• Mht. opfølgning/vedligeholdende behandling ved ukompliceret ADHD, vil shared care aftaler med praktiserende læger være meget ønskværdige. I Region Hovedstaden ønsker de praktiserende læger ikke at indgå sådanne aftaler aktuelt.
Venlig hilsen Jørgen Dyrborg, Overlæge
23/2-2012: Mine kommentarer vedr udkastet til NKR ADHD januar 2012:
Flot arbejde ! Godt struktureret og formuleret. Specielt vedr behandling ved komorbiditet.
Vedr methylphenidatbehandlingen forekommer det mig at være en positiv nyskabelse at angive dosis i mg/kg/d - dog ville det være relvant at gengive max-doserne fra produktresuméet.
Vedr atmoxetinbehandlingen er jeg i tvivl om seponering på en gang er hensigtsmæssig jvf discontinuation symdrome ved ophør med antidepressiva-behandling - vi benytter os af "omvendt opstart". Desuden bør slow-metabolizer-problematikken nævnes. Og jvf Eli-Lillys og Lægemiddelstyrelsens anbefalinger bør der udføres BT-p-kontrol efter hver dosisjustering (og I må gerne få bolden til at definere hvornår - vi har nu defineret EFTER min tre dage og FORUD for næste dosisøgning).
American Academy of Pediatrics har november 2011 publiceret en ny klinisk retningslinje (inkl Proces of Care) som kunne nævnes under referencerne - evt indarbejdes: http://pediatrics.aappublications.org/content/128/5/1007.long.
Venlig hilsen
Thorsten Schumann
Overlæge
Børne- og ungdomspsykiatri Kolding - Augustenborg
27/2-2012: Høringssvar fra Sus Foldager 27/2-2012: Høringssvar fra Søren Hertz, Børne- og ungdomspsykiater, PsykCentrum 27/2-2012: Høringssvar fra lægegruppen Esbjerg BUP: Børn:
• Medicinpauser – for uskarpt formuleret, bør skærpes.
Henvise til Niels Bilenberg – ”ADHD promedicin” hvor pauser anbefales.
• Let, moderat, svær ADHD bør præciseres nærmere.
• Hvad menes med valid diagnose hos småbørn. Skulle der i stedet skrives: diagnosen kan stilles hos små børn. Der er en vis usikkerhed. Udvikling må tages i betragtning.
• Blodtrykstigning nævnes. Bør efterfølges af anbefalinger. Hvad kan man acceptere?
• Bør der nævnes noget om råd ang. Kost og kosttilskud.
• Omtale af kombinationsbehandling ønskes.
Unge: Udkastet er drøftet på lægemødet og vore kommentarer er:
Der er brug for en tydeliggørelse af indholdet i dette afsnit:
” barnet og unge skal vurderes med henblik på graden af belastning og der bør tages stilling til om symptombilledet primært kan tilskrives miljøet med opdragelsesmæssige vanskeligheder, generelle eller specifikke kognitive vanskeligheder, eller utilstrækkeligt pædagogisk tilbud”
Hvilke metoder/ skabeloner/skema skal der anvendes for at sikre, at sådan en vurdering vil være anvendelig i udredning for ADHD og differentiel diagnostik?
” det sikres, at der inden henvisning er gennemført en general kognitiv vurdering ved kommunens PPR”
Hvordan sådan en undersøgelse kan sikres for unge efter 15 år?
”neuropsykologisk undersøgelse af børn med ADHD foretages på baggrund af specifikke hypoteser om fx indlærings-, hukommelses-, eller eksekutive vanskeligheder”
Hvad med unge? For at harmonisere sådan en undersøgelse på tværs af regioner, bør der tilbydes en test batterier.
”..Unge med ADHD har en øget risiko for udvikling af depression, misbrug og kriminalitet…..”
Der bør tilføjes ”personlighedsafvigelser”.
Vedr. behandling med CS medicin savnes det max anvendelige dosis for methylphenidat og dexamfetamin. De unge tit kan være overvægtige og dosis/legemsvægt kan nemt overstige det terapeutisk anbefalede.
Tillykke med den faglige retningslinje vedrørende udredning og behandling af ADHD, som er skrevet fint, udførlig og autoritativt.
6/3-2012:Høringssvar fra BUC Risskov
|
Udskrifts-layout 
