02
bupnet.dk > Publikationer > Høringssvar vedr. øget forskningsindsats

Oplæg til udvalg nedsat af Amtsrådsforeningen, der skal udarbejde et udspil til den kommende psykiatriaftale om øget forskningsindsats indenfor psykiatri/børne- og ungdomspsykiatri

Vedr. børne- og ungdomspsykiatrien
En styrkelse af forskningsindsatsen indenfor børne- og ungdomspsykiatrien bør først og fremmest ske ved at tilføre ressourcer til forskningsmiljøer placeret på Universitetshospitalerne.
Disse miljøer kan på sigt inspirere, motivere og inddrage forskningsinteresserede medarbejdere på de ikke universitære afdelinger. Det kan f.eks. ske gennem oprettelse af multicenter projekter.
Områder der bør fokuseres på er epidemiologisk forskning, registerforskning og opfølgningsstudier, genetiske undersøgelser og klinisk forskning.

Børne- og ungdomspsykiatrien mangler dokumentation for psykofarmakologiske, psykosociale og psykoterapeutiske interventioner. Her vil ved samarbejde mellem flere centre/regioner sikre tilstrækkeligt patientgrundlag.

Prioriterede områder kunne være – psykofarmakologisk behandling – forløbsstudier indenfor neuropsykiatriske diagnosegrupper – psykoser (skizofreni).
Forløbsstudier kan evt. ske i samarbejde med Socialpsykiatrien/undervisning og socialsektorerne.

Økonomisk tilskud til f.eks.
• aflønning af forskningsaktive
• ph.d-forløb
• post – doc.-forløb (frikøb)
Det vil være nærliggende at samarbejde med voksenpsykiatri, psykologi, pædiatri og institutioner der driver epidemiologisk forskning.


Med venlig hilsen


Hanne Børner
Formand for BUP-DK
Center- og klinikchef

21-12-2005 21:09